3 typer feedback og hvorfor de er vigtige!

Feedback er noget helt essentielt i forhold til brugergrænseflader. Feedback findes i mange forskellige former og begrebet dækker generelt over aktion/reaktion, altså at når en bruger går noget, så forventer brugeren at computeren reagere på dette.

Jeg vil her komme med 3 typer af feedback og fortælle om hvorfor de er vigtige og hvordan man skal håndtere dem.

1) Brugerinput

Brugerinput dækker over alle de informationer som brugeren indtaster eller vælger i en formular som systemet skal håndtere. I disse tilfælde vil brugerne på et tidspunkt komme til at taste noget “forkert”. Med forkert menes ikke nødvendigvis noget der er forkert i forhold til om det giver mening m.m., men i forhold til hvad systemet forventer at få.

Når en bruger gør dette skal systemet reagere på det og give en besked tilbage om at der er noget der skal ændres. Denne fejlbesked skal kunne 3 ting:

  1. Den skal fortælle hvor fejlen er.
  2. Den skal fortælle hvad fejlen er.
  3. Den skal fortælle hvordan fejlen rettes.

Hvis fejlbeskeden fortæller brugeren dette (på en forståelige måde) så vil brugeren ændre indputtet og vil kunne fortsætte. Det er også vigtigt at beskeden er så præcis som overhovedet muligt.

“Alle felter skal udfyldes.” er en ok beskrivelse af en fejl, men prøv at være mere specifik. En markering af feltet (med rød) og en tydeliggørelse af at feltet skal udfyldes (evt. hvordan), giver brugeren meget mere information og han kan hurtigt komme videre.

2) Sker der noget?

AJAX er kommet for at blive, men i nogle tilfælde går det ikke helt så hurtigt som man forventer. Så hver gang noget bliver loadet asynkront, så sørg for at markere at der rent faktisk sker noget i baggrunden, for ellers tror brugeren bare at systemet er gået ned.

Faktisk er det så genialt at hvis der bliver vist en animation, så bliver folks tålmodighed længere og de klikker ikke febrilsk rundt på skærmen eller finder noget andet at lave.

3) Er det en knap?

Kan jeg trykke her? Selvom dette faktisk er lige så meget affordance som feedback så er den rigtig vigtig.

Hvis der er noget, der kan trykkes på, så skal det markeres og når man fører musen hen over det, så skal musen som minimum laves om til en hand-pointer-icon (pointer).

Det er godt nok en form for mini feedback, men det hjælper meget at brugeren rent faktisk kan finde rundt frem til hvad der kan trykkes på og hvad der ikke kan trykkes på.

89ers.dk

Som en del af mit 8. semester projekt blev en ny udgave af 89ers.dk udviklet i samarbejde med AaB 89ers. Siden projektafslutningen er siden blevet færddiggjort og mangler

AaB 89ers er en dansk amerikansk fodboldklub i Aalborg og de er en del af AaB, Senior holdet spiller til dagligt i den bedste danske liga (Nationalligaen).

Der er tale om et meget traditionelt CMS-system udviklet med fokus på at det skal være nemt for administratorerne at bruge. Systemet blev bygget op så det havde samme information, som deres gamle systemet(som ikke virkede tilstrækkeligt), og samtidig blev det muligt at rette i al denne information uden at være ekspert i hverken programmering eller html. Systemet blev både gennemgået efter designprincipper (affordance, feedback, constraints, consistency og visibility) og en usability-test blev efterfølgende gennemført og nogle småfejl rettet.

Siden er pt. ikke lagt online, men 89ers arbejder i øjeblikket på at få den fyldt op med indhold, så den kan blive præsenteret for hele verden.

Jeg elsker Online Communities

Jeg har en svaghed for Online Communities, specielt de mindre communities, hvor der ikke er flere tusinde aktive brugere hver eneste dag.

Det fascinerende ved Online Communities er de social ting der sker i et community. Der opstår en fælles kontekst i communitiet og fagbegreber bliver til hverdagssnak. Folk deler viden uden direkte at ville have andet tilbage end at få lov at være en del af communitiet.

Online communities er bare en digital/online version af traditionelle communities, med den store fordel at de ikke er geografisk begrænsede. At skabe et traditionelt community kræver at der er nok i lokalområdet der har samme interesser i emnet, mens et online community i princippet kan nå alle med en internet forbindelse og derfor kan opstå selvom målgruppen er meget lille.

Et problem ved online communities er at de i nogle tilfælde ender med at dø hen. Dette sker da der er mangel på folk der skaber aktivitet, altså folk der opretter debatter og stiller spørgsmål.